1:1 sessioner/forløb

Personligt forløb

Min tilgang til dig, og din behandling er holistisk. Vi ser på hele dig, og hvor vi kan sætte ind for at din drøm om en positiv graviditetstest kommer tættere på. Hvert eneste forløb er unikt, ligesom DU er fuldstændig unik. Jeg mærker dig, og møder dig lige præcis hvor du er. Derfor rammer vi altid spot on på de steder , der vil/kan rykke dig mest.

Hvilke redskaber bruger jeg?

Jeg arbejder både med hardcore ydre faktuelle og evidens baseret viden om kost, kosttilskud, træning, hormoner o.s.v. Men  jeg bruger også min intuitive side til at arbejde med de blødere indre udfordringer. På denne måde kommer du og din krop hurtigere i balance igen.
Det tager ca 3 måneder for kroppen at færdigudvikle ægget.  Samtidig bruger den ca ligeså lang tid på at komme i balance igen. Det er dog helt individuelt hvor længe DIN krop har brug for. Nogen gange tager det desværre lidt længere tid.

Hvordan foregår det?

Vælger du et forløb med komplementær hormonterapi, så modtager du et spørgeskema, når du booker din første tid. Dette spørgeskema, danner grundlaget for den første session, og hvilken vej din behandling skal gå. Så jo bedre du svare på spørgsmålene jo bedre kan jeg hjælpe dig.  Sammen laver vi så din journal første gang du kommer, og hvor vi taler om dine symptomer, sygdomme, kostvaner, frugtbarheds rejse frem til nu, samt hvad du evt tager af kosttilskud og medicin. På baggrund af dette, og evt. laboratorietest sammensætter jeg et helt unikt program til dig.

De efterfølgende sessioner aftales individuelt, men ligger oftes med 1-2 måneders mellemrum. Jeg anbefaler altid minimum 3 sessioner.

Vælger du at supplere dine hormonsessioner med kropsbehandlinger, så ligger du bare dine sessioner som det passer bedst ind i dit liv.